I en smukt vedligeholdt ejendom fra 1867, hensigtsmæssigt trukket tilbage fra bylivet,
finder I denne penthouse-perle, som der er uendeligt meget godt at fortælle om. Der er
meget lyst, da lejligheden ligger ugenert øverst i bygningen. Det smukke lysindfald bliver
yderligere hjulpet på vej af ovenlysvinduer og de store kviste med vinduer i siderne.
Indretningen er topskøn med badeværelse med både brus og karbad samt gæste-toilet,
begge udstyret med Vola-armaturer. Lidt usædvanligt for en citylejlighed er her et stort
bryggers med vaskesøjle, så alt det praktiske kan foregå lidt ad vejen i forhold til resten af
lejligheden. I får et dejligt soveværelse med indbyggede skabe og et kontor eller
gæsteværelse i den anden ende af lejligheden. Midt i og på hovedparten af boligarealet
ligger den store pragtfulde stue med et åbent køkken, der er elegant og veludstyret med
indbygget vinkøleskab og quooker. Der er gulvvarme i hele lejligheden under de brede
Douglas-planker. Her er fritlagte bjælker og masser af smukke, skarpe vinkler op til det
højeste loftpunkt, der befinder sig 3,44 meter oppe. Fra stuen går I ud til tagterrasserne,
først en stor vestvendt, hvor I kan nyde livet med grillmad; der er varmelampe og solsejl
medfølger så sæsonen kan forlænges. Den øverste tagterrasse ligger under åben
himmel og har dermed sol fra morgen til aften og er med udsigt til alle byens tårne og
spir: den er sænket lidt, så man sidder i læ og ganske ugeneret. Værsgo.
Ejendommen har elevator, så det er hurtigt og nemt for jeres gæster at komme op og
senere ned igen, når de er blevet beværtet og beruset af den fænomenale udsigt til
Christiansborg, Rådhustårnet, Vor Frelser Kirke, Nikolai Kirke og alle de andre spots,
som man kan udpege ét ad gangen, mens man også nyder stilheden og himmeludsigten.
Ejendommen har desuden et fint grønt gårdanlæg, hvor man kan møde naboerne og
opholde sig i rolige og tilbagetrukne omgivelser.
Når I åbner porten til gaden, er I tæt på mange af Københavns attraktioner lige her i den
gamle Middelalderby med brostensbelagte gader, smukke bygninger og kort afstand til de
dejligste caféer, barer og spisesteder, som byen har strøet ud med mild hånd her i Jeres
nabolag. I bor ligeledes tæt på havnebadet og kan gå til mange af byens kulturelle
attraktioner, ligesom det på den praktiske side er nemt at komme til metro og anden
offentlig transport, når I skal længere omkring.
· Sænket tagterrasse
· Badeværelse og gæste-toilet
· Tilbagetrukket ejendom
· Elektrisk styrede ovenlysvinduer
· Greb i køkkenet fra Københavns Møbelsnedkeri
· Speciallavet betonvask på badeværelset
· Husdyr tilladt